Billede beskrivelse

Kilden viser kunst af stof og pil

26. oktober 2017 kl. 07.00

SKØRPING: Østhimmerlands Kunstforening Kilden inviterer til kunstudstilling i Kulturstationen i Skørping i den kommende weekend, hvor man kan se værker af Birgith Villadsen, billedsyning, og Katja Kreiner, pilefletning.

Alle Birgith Villadsens billeder er bygget op af stof og stoflige materialer i alle udformninger - lige fra de helt fine til de grove. Ud over stof bruger hun også andre materialer, f.eks. løgposer, papir, garn, plastik og andet, der kan sys igennem på en maskine.

Hun bruger mange gennemsigtige stoffer, hvor farverne nemt lader sig blande og ændre, når de lægges ovenpå hinanden.

Katja Kreiner har altid været fascineret af pil.

- Tænk, at en bunke grene kan blive til flotte, funktionelle kurve. Siden 2010 er mit fletværk blevet eksperimenterende og til en strøm af kurve, hvor skønheden er lige så vigtig som funktionaliteten, fortæller Katja Kreiner, som blander uafbarket pil med andre materialer.

Der er fernisering lørdag 28. oktober kl. 14, hvor der også bydes på musik ved Inge-Lise Bjørnvig.

Udstillingen kan ses lørdag og søndag, begge dage kl. 14-17.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste