Billede beskrivelse

Katharina Luthers liv levendegøres i Hadsund Kirke

05. september 2017 kl. 05.55

Reformationens historie kan torsdag aften 14. september opleves fortalt gennem teater og musik i forestillingen "Katharina Luther - Munkens brud".

I forestillingen møder vi Luthers kone, Katharina, netop som Luther er død, og hun kommer ind i slotskirken i Wittenberg. Luther har via testamente sikret, at deres børn kan blive sammen med deres mor - men lovgivningen vil ikke anerkende, at en enke beholder sine børn.

Forestillingen bliver hendes forsvarstale over for publikum, hvor hun fortæller sin spændende og smertefulde livshistorie. Forestillingen viser reformationens konsekvenser for en konkret kvindes liv - samtidig hører vi om Luthers reformerende tanker og handlekraft.

Forestillingen sættes i musik med både kendte og finurlige instrumenter tilsat reformerende guitarpedaler og loopmaskine. Musikken giver et autentisk tidsbillede, bygger bro og udvikles til et nutidigt lydbillede.

Forestillingen er en co-produktion med Måle Fortælleteater (Anette Jahn) & TRIOfabula (Tine K. Skau).

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste