Billede beskrivelse

Karina Møller Bak fejrer 25 år hos Agri Nord

Har været med gennem to fusioner og sidder i dag på kontoret i Hobro

16. juli 2019 kl. 13.00

HOBRO: Torsdag 1. august fejrer økonomi-assistent Karina Møller Bak sit 25 års jubilæum i Agri Nord.

Efter endt HH-uddannelse på handelsskolen i Hobro, blev hun i 1994 ansat som elev i det daværende Aalborg Amts Landboforening på Hadsund-kontoret.

Karina Møller Bak har været med gennem to fusioner og sidder i dag på kontoret i Hobro.

De primære arbejdsopgaver vedrører selskabsregnskaber, skatte- og årsrapporter og Summax.

Når Karina Møller Bak ikke er på arbejde i Agri Nord, bruger hun tiden med sin mand og to børn i huset og haven i Valsgård lige udenfor Hobro.

Jubilæet fejres internt med kollegaerne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste