Julekoncert i Blenstrup Kirke
Tirsdag den 5. december kl. 19.30 er der julekoncert i Blenstrup Kirke.
Det er sangkoret Limfjorden, der kigger forbi. Et kor med masser af tradition, da det blev stiftet som et mandskor tilbage i 1949, hvor det dengang kom til at hedde Aalborg Privatbaners Sangkor. Det blev senere omdannet til et blandet kor, og da banen blev nedlagt, var det nærliggende at omdøbe koret til Limfjorden.
Koret består i dag af 45 sangere. Godt besat på alle 4 stemmer, og under ledelse af organist ved Lyngby-Terndrup kirker, Marina Sørensen.
Koret har et bredt repertoire. De synger både klassisk, danske sange og selvfølgelig julesalmer og sange. I koret medvirker også en sanger fra Blenstrup.
Alle er velkommen. Der er fri entré.