Inspirerende dag med fokus på fremtidens dagtilbud
Rebild Kommune inviterede samtlige medarbejdere og ledere i dagtilbud til inspirationsdag
STØVRING: Rebild Kommune har afholdt et arrangement for samtlige medarbejdere og ledere i dagtilbud i Rebild Kommune. Hele 400 deltog i arrangementet, der blev afviklet i Arena Himmerland i Støvring.
Her bød Thøger Elmelund Christensen, formand for Børne og Familieudvalget, velkommen. Efterfølgende fortalte Mads Rune Jørgensen, centerchef for børn og unge, om planerne for realiseringen af den nye dagtilbudslov og den styrkede pædagogiske læreplan i Rebilds kontekst.
Endelig havde Kjeld Fredens, hjerneforsker og adj. professor, et oplæg om den nyeste viden om børns udvikling og læring.
Dagen sluttede med en vellykket workshop, hvor alle deltagerne blev inspireret af hinanden, samtidig med, at de fik gode idéer til at arbejde videre derhjemme.