Hohøj - fredet i 100 år

HOBRO: Hohøj - nåh, det er den der store gravhøj ude ved Mariager, det ved vi alle sammen, også her i Hobro. Men ved de i Mariager, at vi i Hobro har hele tre Hohøje?

Vi har i al beskedenhed opkaldt et helt boligkvarter efter dem.

Og den højeste af de tre har man fredet for 100 år siden. For at tilkendegive dette er der rejst en sten med indskriften:

HOHØJ. FREDET. 16-8-1918

Højen er en meter høj og 12 meter i omkreds, men inden vi begynder at grine, så skal vi lige vide, at vi befinder os i kote 68, dvs. 68 meter over havets normale vandstand.

Da højen blev fredet, blev udsigten ikke forstyrret af Hobro by, for den ligger som bekendt i det dybeste hul mellem Randers og Aalborg.

I dag, 100 år senere, er yderkvartererne kravlet op over kanten. Men, spøg til side, udsigten er ganske imponerende.

Der er også gravet i en af Hohøjene ved Hobro, dog ikke i den fredede, men helt legalt var det nu ikke, da en lærer fra Onsild i 1976 ville anlægge en kunstig rævegrav ved højen. Ved dette arbejde stødte man på en stenkiste med syv lerkar.

Efter at dette fund var blevet omtalt i Randers Amtsavis, overtog Aalborg historiske Museum udgravningen.

Den faglige undersøgelse placerede graven til overgravstid, som dateres til ca. 2600-2400 f.Kr.

Og hvem sørgede så for fredningen? Det gjorde overlærer H.V. Johansen, som i årene før havde taget initiativ til Ejer Bavnehøjs fredning, og som nu syntes at Hobros højeste punkt også burde fredes.