Her er det også præsten, der passer kirkegården

”Langt ude på landet ligger der” - - - sådan begynder H.C. Andersen et af sine eventyr, men denne lille beretning er ikke et eventyr. Det er virkelighed.

For langt ude på landet ligger der en kirke uden tårn med tilhørende kirkegård, samt et lille forsamlingshus bygget af kampesten. Kirken er Trængstrup Frimenighedskirke, og det hele tilhører Trængstrup Frimenighed.

For at forstå baggrunden for denne kirke med tilhørende kirkegård og forsamlingshus skal vi ca. 150 år tilbage – til den tid, der også blev kaldt vækkelsesperioden. Det var tiden med oprettelsen af højskoler, frie skoler og andelsbevægelsen. Det var også tiden med opbrud i de kirkelige retninger, alt sammen inspireret af Grundtvigs tanker og ideer. Over hele landet opstod det, man kaldte ”de gudelige vækkelser”.

Disse bevægelser fik stærkt tag i folk på egnen omkring Sønderup-Suldrup. En af de mest aktive var Jens Trængstrup, ejer af Trængstrupgaarden. Det var specielt ønsket om mere frihed til selv at bestemme over forkyndelse og gudstjenesteform m.m. - fri af Folkekirkens snærende bånd, som de var dengang, der var det væsentlige. Til at begynde med samledes man rundt omkring i hjemmene til møder, hvor man fik forskellige præster som foredragsholdere; men snart blev det et stort ønske at få et forsamlingshus, man kunne mødes i.

Selv om der med årene er blevet længere mellem kirkegængerne, bliver der stadig holdt meningsfulde gudstjenester med stor sangglæde i Trængstrup Frimenighedskirke. Privatfoto

Kirken indviet i 1920

Forsamlingshuset blev oprindelig bygget til den nyoprettede foredragsforening, med bl.a. sognepræsten i Sønderup blandt initiativtagerne. Huset skulle egentlig have ligget i Sønderup, men kom til at ligge i Trængstrup, fordi Jens Trængstrup skænkede jorden til det. Til dels ved hjælp af frivillig arbejdskraft fik man huset bygget, og det blev indviet i 1885. Det blev fra begyndelsen brugt til foredrag, gudelige møder, møder i andelsforeninger og rent politiske møder. De politiske møder var et vigtigt anliggende for kredsen. Det var især anti-provisoriske møder i midten af 1880’erne, som protesterede imod konseilspræsident (statsminister) Estrups finanslove. Disse love blev kaldt provisoriske (foreløbige) fordi der ikke var flertal for dem i Folketinget. Estrup regerede imod et flertal og Danmark var altså et diktatur. Først ved systemskiftet i 1901 blev det forhindret.

I 1888 blev Trængstrup Frimenighed oprettet, og fra da af og indtil 1920 blev forsamlingshuset også brugt til månedlige gudstjenester. Efterhånden var medlemskredsen vokset meget. Man samledes fra nær og fjern, og ønsket om at få egen kirke og kirkegård opstod. Man ønskede et selvstændigt rum til de kirkelige handlinger, og også at få en kirkegård tilknyttet, så man ikke længere skulle til andre kirkegårde f.eks. i Suldrup eller Sønderup for at blive begravet. Trængstrup Frimenighedskirke blev indviet i 1920. Også jorden hertil blev skænket af Jens Trængstrup. Kirken er bygget af røde sten med buede vinduer. Kirkerummet er hvidkalket, og meget enkel i sit udtryk.

Kirkegården blev først anlagt i 1924, fordi det tog nogen tid at få den godkendt af myndighederne efter at kirken blev bygget i 1920. Det blev dog ikke Jens Trængstrup, der skænkede jorden til kirkegården; men derimod hans svigersøn, Kristen Nielsen, der i mellemtiden havde overtaget Trængstrupgaarden. Desværre nåede Jens Trængstrup ikke selv at blive begravet på Trængstrup kirkegård. Han døde i 1924, lige før godkendelsen, og ligger begravet på Sønderup Kirkegård.

På kirkegården ved Trængstrup Frimenighedskirke står der bl. a. en bevaringsværdig sten over Jens Jensen-Sønderup. Han var en meget kendt mand på egnen, folketingsmand for Venstre 1896–1910, trafikminister 1908-1909, og indenrigsminister 1910. Privatfoto

Færre medlemmer

Der er stadig en kreds, der samles om gudstjenesterne i Trængstrup, hvor Ole Beck er præst. Han fungerer også som kirkesanger, og hans kone Eva er organist. Det er i al sin enkelthed fine gudstjenester, der bliver holdt, med stor sangglæde og meningsfulde prædikener. Som i en sognekirke er det frit for alle at deltage i gudstjenester, uanset medlemskab eller ej. Det skal tilføjes, at der også er en grundtvigsk frimenighed i Farsø. Der har man i alle årene benyttet sognekirken til gudstjenester, og der var Ole Bech også præst. I 2015 blev man i de to kredse enige om at sammenlægge de to menigheder, som nu hedder ”Farsø-Trængstrup Frimenigheder”, og alle kirkelige handlinger holdes nu i Trængstrup. Men der er jo sket store ændringer i samfundet i løbet af de mange, mange år, og det er også sket i Farsø-Trængstrup Frimenigheder, så der nu kun er en lille kreds af medlemmer. Det har naturligvis haft indflydelse på økonomien, og dermed også på pasning af kirkegården. I de første mange år havde man en ansat graver, men de seneste år har Ole Beck, ud over sin ansættelse som deltidspræst, haft det arbejde, og man ser en meget velholdt kirkegård. De større opgaver bliver klaret ved frivillig arbejdskraft.

Som på de fleste andre kirkegårde er der tomme gravsteder nærmest kirken. For at det ikke skal se for tomt ud, har man valgt at lade stenene og enkelte buske stå på de nedlagte gravsteder. Gravstederne er omkranset af bøgehække, som blev plantet, da kirkegården blev anlagt i 1924. Det er kønne hække både sommer og vinter; men det er et stort arbejde med at fjerne blade. Derfor blev det besluttet at fjerne alle hækkene ud til gangene, og i foråret 2020 blev de fjernet. Det er en stor arbejdslettelse, og det er blevet en mere lys og åben kirkegård, så det er en fornyelse til alles tilfredshed.

På et gravsted står der en bevaringsværdig sten over Jens Jensen-Sønderup. Han var en meget kendt mand på egnen, var folketingsmand for Venstre 1896 – 1910, trafikminister 1908-9, og indenrigsminister 1910. Han fik gennemført flere love for bl.a. fabriksarbejdere, arbejdsanvisning og hjælpekasser, og havde senere mange andre betydende poster. Jensen-Sønderup blev tidligt grebet af den grundtvigske bevægelse, og var en af de bærende kræfter i de tidlige år af Trængstrup Frimenigheds historie.