Fortælleværksted på museet kom godt fra start

Solen skinnede og folk strømmede til Museet, hvor Det lokalhistorisk Arkiv havde indbudt til Fortælleværksted onsdag d. 22. august.

Der var ved hjælp af lån flere steder fra dækket op til 30 personer, selv om "kun" 26 havde meldt sig til. Men der matte flere stole til og derfor også mere service.

Det var så dejligt, at så mange kom og hørte den flotte fortælling som Gerda Jensen gav om hele sit liv. VI håber meget, at I vil fortsætte med at bakke op om ideen med at fortælle. Jeg har fået Gerdas manuskript og jeg håber, vi må får også jeres der fremover vil fortælle, så vi på et tidspunkt kan lave et lille hæfte.

Gerda blev født i 1934 som nr. 4 af en flok på 5, og den første pige. Så det var ikke helt nemt at være pige, når hun havde de store brødre at leve op til, men da hun som 8-årig fik en lillesøster, så fik hun huslige pligter, og dem klarede hun meget fint.

Og de har været en god basis for hende resten af livet. Hun oplevede 2. verdenskrig og alt hvad den medførte af rationering og sparekrav til hver famlie.

Hun kom i huset forskellige steder, fik interesse for gymnastik og fik lært at lede gymnastik både her i landet, men også i Norge og Sverige.

Fantastisk er det, at hun stadig er med i en vandrebog for et af højskoleopholdene, dvs. nu vil de slutte den, for efter 65 år, så er det tynde tud i flokken, og de tilbagelevende er enige om, at den ikke skal ende et sted, hvor børnene ikke forstår hvilket klenodie den er, og så bare smider den ud. Gerda har afleveret de første på kvindemuseet i Aarhus, og den sidste skal også derned, hvor de er glade for dem, for de fortæller jo om mange mennesker rundt om i Danmark.

Så lige et sidespring. Pas på: aflever hvad I tror, ville være godt at bevare for eftertiden, på et lokalhistorisk arkiv. I kender vore åbningstider, men der kan også laves særaftaler.

Gerda fortalte hvordan hun lærte Carlo at kende og om deres liv sammen, hvor de virkelig støttede hinanden både med gymnastik, folkedans, og også de Gerda kom på Museet at arbejde. Hvordan Gerdas gymnastikerfaring hjalp Carlo på fode igen efter en slem hjerneblødning, så han i løbet af en årstid blev i stand til igen at fungere.

Børnebørnene hørte vi også, lidt om, og at de er vigtige, blev vi ikke i tvivl om.

Mange fortalte bagefter, at de jo kom i tanker om lignende oplevelser. Det er altid dejligt at få i minder frem.

Næste gang vil Lis Larsen fortælle, og derefter håber vi, at nogle af tilhørerne vil melde sig. To har faktisk sagt næsten ja, så kom kun frit frem.

Gerda havde valgt at fortælle hele sit livsforløb, det er ikke sikkert, at alle vil det, men fortæl os om en vigtig periode i dit liv, eller hvordan du vendte en sorg/ulykke til noget godt. Det vil jo være noget at lære af.

Vi vil meget gerne have tilmelding før hver gang, men selvfølgelig finder vi som onsdag, både stole og service, men mere end 40 kan vi ikke være i lokalet.

Vi vil også gå på jagt efter flere desserttallerkener, men vi bliver nok nødt til at fortsætte med plastkopperne.