Flot sankthans ved Snæbum Sø
Beboerne i Snæbum fejrede aftenen med bål og fællesspisning ved søen
SNÆBUM: En smuk sankthans aften ventede ved Snæbum, hvor Snæbum Kultur & Forsamlingshus fulgte traditionen og indbød til sankthans i Forsamlingshuset.
Fællesspisning med samlet 90 gæster til dejlig hjemmelavet kylling med flødekartofler, salat og lækker chokoladebrownie med is til dessert.
Alt sammen tilberedt af Mille og Kirsten Østerberg.
Efter spisningen skulle bål et ved søen tændes, og her stødte andre sankthans tropper til for at høre Jørgen Pontoppidan holde båltalen, som han klarede i vanligt muntre og ordfinurlige stil.
Pontoppidan har efterhånden øvet sig i over 25 år som båltaler i Snæbum.
Bålet var pyntet med hjemmelavet heks, og hun blev meget snart de glubske flammers bytte.