Firma med vokseværk flytter til Brøndum

Placeringen på Sønderport er ved at være for småt

30. maj 2019 kl. 12.11

LØGSTØR: virksomheden Topmark har vokseværk og breder sig lige nu på tre adresser i Løgstør, hvor man har kontor i det gamle revisionskontor på Sønderport.

I samme omgivelser holder virksomheden Brownells også til. De har også haft vokseværk på det seneste og kræver mere lagerplads.

- Derfor er pladsen her ved det gamle revisionskontor blevet for trang, så vi har måttet handle for at få ordnede forhold, siger direktør Martin Vonsild fra Topmark.

Derfor har firmaet købt ejendommen Aalborgvej 104 i Brøndum, hvor der tidligere var blomsterforretning og et tankanlæg til biler.

Ejendommen skal istandsættes inden indflytningen, som forventes først i august måned 2019. Virksomheden i Løgstør beskæftiger pt. otte ansatte og handler med forsvaret og politiet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste