Farvervænget og bedsteforældrene
For nylig inviterede Børnehuset Farvervænget velkommen til den årlige bedsteforældredag.
HOBRO: Forventningsfulde børn glædede sig fra morgenstunden til besøg af farmor, farfar, mormor og eller morfar.
Sammen havde bedsteforældre og børnebørn en dejlig dag.
I år fremgik det af invitationen, at bedsteforældrene meget gerne måtte medbringe en blomst, der kunne plantes ud i børnehusets krukker på legepladsen.
Det ønske blev i rigt mål efterkommet.
Ellers bød dagen på hygge med børnebørnene - sæbebobler og madpakkespisning og pandekagebagning over bål.
Rigtig mange pandekager blev bagt og spist.
Både børn, bedsteforældre og personale havde en fantastisk dag, forlyder det