En arbejdsplads i Hadsund: Falck

06. oktober 2017 kl. 06.20

Falck Hadsund har station på Aalborgvej i Hadsund, der huser ambulancetjeneste og brandstation.

Falck Danmark er i dag et aktieselskab og har Lundbech som hovedaktionær.

På stationen i Hadsund består ambulancemandskabet af 4 hold med to mand i hver, der er på arbejde et døgn ad gangen og har tre døgn fri.

På en vagt skal mandskabet "bare" stå til rådighed når opkaldet kommer over radioen, som hver mand har på sig, og skal ikke - som tidligere - vente på et udkald på stationen - hvilket gør at man er meget hurtigere ude og dermed korter udrykningstiden ned.

- Ambulancemandskabet skal i dag bare sørge for at deres køretøjer hele tiden er opdateret og rengjort, og ikke som tidligere, hvor vi havde mange andre gøremål på stationen, som f.eks. var der et værksted hvor vi gik og lavede små reparationer på køretøjerne - slog græs - vedligeholdelse af stationen fortæller Gunnar Dahl, der har 31 års erfaring som falckredder, og har været udsat for lidt af hvert i sin lange tjenestetid.

Gunnar Dahl fortæller videre, at mandskabet i dag - for det meste - rykker ud til akuttilfælde, når man ringer 1-1-2. Og her er det vigtigt, fastslår Gunnar Dahl - der også underviser for Falck på skoler og virksomheder - at man siger: "Et-et-to", for at undgå misforståelse, da vi har været ude for, at folk forveksler 1-1-2 med 100 og 12. Når jeg underviser på skoler, plejer jeg at sige til skolebørnene: "En mund - en næse - to øjne" så misforståelser bedre kan undgås, hvis de får brug for at ringe til en vagtcentral.

På stationen i Hadsund har vi for tiden 2 elever - Sofie og Nicolaj.

De arbejder begge 12 timer af gangen, og når der er udrykning, er vi så tre i ambulancen, siger Gunnar Dahl.

Læretiden er 2 år og 7 måneder hvor de er skiftevis er på stationen og de er på mange skoleophold fra 3 - 10 uger ad gangen.

Så i dag får man svendebrev på sin uddannelse som Falckredder

Før jeg startede for 31 år siden var jeg chauffør, og kom direkte ind fra gaden og deltog i alle opgaver, for som mine kollegaer sagde: Du kan jo altid køre bilen.

I dag går der ca. 7 år før en falck-medarbejder når den højeste uddannelse inden for ambulancetjenesten - paramediciner

I dag er der 7 vagtcentraler i landet, en i hver region, men det er snart et sagablot.

For lige nu er man ved at færdiggøre et fælles vagtcenter i Aalborg, hvor opkald fra hele landet til brand og ambulance tilgår i fremtiden.

Centralen betjener så ambulancekørslen i Region Nord og på sigt vil alle de opkald Falck disponerer over i Danmark, blive styret fra den fælles vagtcentral i Ålborg

Hadsund Håndværker og Borgerforening spillede en afgørende rolle, for at få en Falck station til Hadsund som kunne betjene byen og omegnen med redningsopgaver, sygekørsel, autohjælp og andre opgaver, som lå inden for redningskorpsets arbejdsopgaver.

På Håndværkerforeningens generalforsamling 23. februar 1933 foreslog rutebilejer Pedersen, at man skulle søge at få en Falckstation til byen

Formand William Jensen lovede, at tage sig af sagen og allerede 1. maj 1933 - altså samme år - kunne Falck åbne en station i lejede lokaler på Hornbechsvej af vognmand Peter Overgaard, der også blev den første stationsleder.

I løbet af nogle år opstod der uenighed om lejemålet, hvorfor Falck flyttede til nye faciliteter i Brogade, hvor der blev bygget lokale til formålet, og i august 1940 blev den nye station indviet.

Her boede Falck til 1. juni 1983.

I løbet af årene udviklede stationen i Brogade sig til en moderne redningsstation med et stort antal køretøjer og mandskab. Da lokalerne blev for små og utidssvarende og man på stedet ikke kunne udbygge stationen, købte man lokaler på Fabriksvej, som tilhørte firmaet Hadsund Stål, der var standset.

Stedet blev ombygget til en dejlig og tidssvarende redningsstation med store garager og meget fine mandskabsfaciliteter.

Også civilforsvaret lejede sig ind hos Falck og et revisionsfirma boede på adresse, men dette lejemål blev senere overtaget af et kontorinventarfirma, der også er standset i dag.

Red.: Fhv. falckredder Aage Vestergaard, Hadsund, har været behjælpelig med historien bag Falck Hadsund.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste