Billede beskrivelse

Drikkevandet i Skørping helt ok

07. september 2017 kl. 11.54

SKØRPING: Skørping Vandværk I/S har i forbindelse med den aktuelle debat i dagspressen om fund hos flere vandværker af et nyt pesticid i drikkevandet, nemlig Desphenyl-chloridazon besluttet straks at få analyseret sit drikkevand for dette stof.

Vandværket kan nu med glæde meddele de tilsluttede forbrugere, at analyser fra de fire boringer hvor Skørping Vandværk indvinder vand fra viser at stoffet ikke findes på nuværende tidspunkt i drikkevandet.

Det eksterne firma AnalyTech har foretaget analyserne, der nu kan ses på vandværkets hjemmeside.

Anvendelse af stoffet Desphenyl-chloridazon som sprøjtegift mod ukrudt sluttede officielt for ca. 20 år siden, og Skørping Vandværk følger ifølge bestyrelsen nu løbende udviklingen og kvaliteten af sit grundvand og drikkevandet hos forbrugerne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste