Billede beskrivelse

DM i Traktortræk

22. september 2017 kl. 06.30

80 deltagere var med, da Vendsyssel LandboUngdom var vært ved dette års DM i Traktortræk på Klokkeholmbanen, hvor der blev dystet i Farmklassen og Standardklassen.

Fire af medaljetagerne var fra Hobroegnens LandboUngdom.

Trods hårde odds med store vandmasser på stævnepladsen torsdag før stævnet, var Vendsyssel LandboUngdom klar til at byde gæster og deltagere velkommen til Danmarksmesterskabet i Traktortræk 2017 lørdag 9. september. - Vi er rigtig glade for, at det lykkedes os at afholde stævnet, og at der er så flot opbakning fra tilskuerne, fortæller en smilende og lettet Gerbrig Postma, regionsformand i Vendsyssel LandboUngdom.

Banen var klar, så de mange trækkerne fik kørt deres træk, og vinderne blev kåret på bedste vis i løbet af dagen. Der var ca. 2.700 gæster, som kom fra nær og fjern for at heppe og se, hvordan trækkerne klarede sig i de forskellige klasser.

Resultater

Frederik Pedersen blev dansk mester i Standard klasse 3 - 5700 kg på sin John Deere 4440 DS Deere med et Full off på 105.29

I Standard klasse 1 - 3500 kg vandt Dennis Myrhøj sølv med sin Ford 8200.

Jonas Erikslev vandt bronze i standard klasse 0 max 4 cylinder 3500 kg med sin Volvo BM 650.

I Farmklasse 2 4400 kg blev Thomas Poulsen nr. 3. på sin John Deere 4430

- Vi har fået lavet en hel speciel pokal til alle vinderne i klasserne, siger Gerbrig Postma og viser pokalerne, som er stævnets logo skåret ud i stål. Et flot minde fra en spændende dag.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste