Derfor skal du stemme flere kvinder ind i byrådet
Kvindelige kandidater i Mariagerfjord vil forsøge at vinde valget med bolcher, balloner og flyers.
Det oplyser byrådsmedlem Jane Grøn (S), Mariager, som er tovholder på Stem Flere Kvinder Ind.
Torsdag 2. november fra klokken 16 kan du møde nogle af kvinderne på gågaden i Hobro.
- I Mariagerfjord Kommune hænger borgmesterkæden om halsen på en mand, og blot syv ud af 29 byrådsmedlemmer er kvinder.
- Det er samme antal som for fire år siden og stadig ikke nok. Det vil de kvindelige kandidater til byråd og Region Nordjylland.
- På tværs af partifarve er vi en flok kvinder med hver sin mærkesag, der møder op med balloner, valg materiale og masser af lyst til at debattere med borgerne om, hvordan vores kommune skal se ud i fremtiden.
- Baggrunden for arrangementet er, at Kvinderådet har lavet en tværpolitisk kampagne under overskriften "Stem kvinder ind".
- Vores visioner for kommunen er selvfølgelig ikke nøjagtig de samme, blot fordi vi er kvinder, men fælles for os er, at vi gerne vil arbejde for en mere lige repræsentation i byrådet.
- Kvinder og mænd adskiller sig trods alt fra hinanden på mange punkter, der har indflydelse på kommunalpolitikken, tilføjer Jane Grøn.