Da fjorden var hele egnens livsnerve

Mariager Fjords maritime liv gennem tiden myldrer med gode historier, og de gode historier bliver ved med at dukke op.

Det noterer forfatterne bag bogen Mariager Fjord - Egnens Livsnerve Og Hovedvej Nr. 1.

Bogen, som kommer på gaden 9. januar, er skrevet af Anders Riis og Mogens Damsgaard Sørensen.

Siden 2012 har duoen gravet sig ned i detaljer om skibsfarten på Mariager Fjord siden 1840’erne.

Det indbefatter skippermiljø, cementslæberne, rute- og turistfart, lodseri, vagervæsen, fjordløbets uddybning, havnene, skibsbyggeriet, færgefarten og Hadsundbroerne.

- Gennem fem et halvt års arbejde med fjordens maritime historie er de gode historier bare væltet frem.

- Og de bliver ved med at dukke op, forsikrer forfatterne, som breder fortællingerne over 320 sider - fyldigt illustreret med gamle fotos og tegninger.

Trafikken på fjorden har været livlig - ikke mindst efter at cementfabrikkerne fra 1873 alene gav fast arbejde til 25-30 lokale småskibe foruden alle dem, der kom udefra.

Det betød et livligt, maritimt miljø på og langs fjorden.

Men selv om skibene i dag med knap 600.000 ton gods om året fragter mere gods på Mariager Fjord end nogensinde før, består det lokale maritime miljø kun som et minde.

Skibsfarten på fjorden har helt ændret karakter.

Væk er standen af lokale skippere, fartøjer og smårederier, og fjordens fragt udføres nu af folk udefra.

- Med bogen forsøger vi at gengive og fastholde noget af historien, fra dengang fjorden ikke bare var egnens blå hovedvej og en livsvigtig service for egnens industri, men også en lokalt forankret aktivitet og en betydelig lokal arbejdsplads.

- Ikke kun på de hundredvis af småskibe, dampbådene, Københavnerdamperne og fjordens vager- og slæbebåde.

- Fjorden var også en arbejdsplads langs bredderne, på skibs- og bådebyggerier, i havne og hos mæglere, i lodseri og blandt toldere, forklarer Anders Riis, der bor i Mariager.

Han løb i 2012 tilfældigt på Mogens Damsgaard Sørensen, der stammer fra Hadsund.

Mogens Dansgaard Sørensen har sejlet som maskinmester på de syv have på de store oceangående danske skibe fra blandt andet Ø.K. og Torm.

Anders Riis havde da netop fået udgivet en bog om verdens første oceangående motorskib Selandia.

Det skete på bestilling fra Ø.K.s almennyttige fond, der ville fejre 100-års jubilæet for motorskibet, som jo i sin tid blev bygget til Ø.K.

De to faldt i snak om skibsfart.

- Men er du opmærksom på, at det er i sidste øjeblik, hvis vi skal have nedfældet, hvad de lokale husker fra småskibsfarten på Mariager Fjord, spurgte Mogens Damsgaard Sørensen.

Det blev startskuddet til et samarbejde, der nu har strakt sig over fem og et halvt år.

- Vi har gennempløjet tusindvis af gamle aviser på net, besøgt arkiver, haft møder med mange spændende og hjælpsomme mennesker, der brænder lige så meget for at bevare historien, som vi gør, fortæller Anders Riis.

- Vi har besøgt en række af den sidste generation lokale skippere og sømænd fra småskibsmiljøet for at fange den oplevede historie, inden det er for sent.

- De historier har vi kombineret med research i aviser og lokalarkiver. Og historierne er bare væltet frem i en grad, så bogen flere gange har sprængt sine rammer, uddyber Anders Riis.

Du kan blandt mange andre læse fortællingen om Vilhelm Rysz, der sammen med sin bror Ferdinand skulle forlænge deres sejlskib, Delfin af Hadsund.

Skibet endte med at beholde så lidt af det oprindelige skib, at skibsregistret betegnede den som en nybygning.

Og om, hvordan næste generation gentog den bedrift.

Eller du kan dykke ned i fortællinger om skippermiljøet, om livet og forlisene under cementfarten, om den ægte Mudder Maren og så den, alle kaldte Mudder Maren, men som egentlig hed Eduard.

Bogen runder også melassefarten på Hobro, der skabte tankskibsrederiet M(artin) H(jorth) Simonsen - Hadsund Universitet (brohuset) med uddrag fra »forelæsningerne« - lodseriet på Als Odde - lods Peter Funders og hans nyere kollegers gerninger på Als Odde - hans bror, rebslageren i Mariager, der fik en krank skæbne og druknede på vej til Stinesminde, og rebslagerens søn Lauritz Funder, som blev koffardikaptajn.

Tre gange reddede han hele sin besætning levende i land efter forlis. Han kom til at sejle Danmarks to største sejlskibe med 2500 ton lasteevne, men Lauritz Funder endte som skipper på den lille cementdamper Møen.

Du kan også læse om skibsbyggeriet på Mariager Fjord tilbage til 1848, hvor den 30-årige skibsbygger Niels Møller flyttede fra København til Hobro og opbyggede et værft her, efter at han fra konsul S. Sørensen i Hobro havde fået bestilling på en relativt stor skonnert.

Værftet, Niels Møller og materialerne var klar allerede i 1848. Men det var konsulen alligevel ikke.

Derfor blev værftets første skib Sømanden lidt forsinket, og det blev i stedet i 1849 leveret til kaptajn H.C. Giese fra København.

Som skibsbygger oplevede Niels Møller succes - bare ikke i Hobro.

Alligevel kom et af Niels Møllers senere byggede skibe, træ-hjuldamperen Horsa, til Mariager Fjord, hvor skibsmægler og forfatter Vilhelm From Bartrumsen sikrede den evig berømmelse.

Fem værfter langs fjorden har bygget træskibe ud over jolle-størrelse - heriblandt to firemastede skonnerter Sølvchor og Elin.

Den sidste store nybygning, trækutteren Gribskov på 105 bruttoton, forlod Hobro Værft i maj 1976.

Med støtte fra tre større fonde udgives Mariager Fjord - Egnens Livsnerve Og Hovedvej Nr. 1 af forlaget Omtanke, Mariager.

Bogen koster 300 kroner.