Billede beskrivelse

Cykelryttere fandt en oase

Team Rynkeby Nordjylland fotograferet foran Erhvervsskolerne Aars i forbindelse med weekendens træningstur i det himmerlandske

29. maj 2019 kl. 12.35

AARS: Lørdag blev Erhvervsskolerne Aars indtaget af en sværm af dedikerede motionscyklister fra Team Rynkeby Nordjylland.

De lagde vejen forbi Aars i forbindelse med deres træning frem til ”Le grand tour” i juli måned, hvor ruten går fra Aalborg til Paris på cykel på bare otte dage.

Med på årets nordjyske Team Rynkeby-hold er blandt andre Karsten Grynderup Poulsen, der til daglig er ansat som faglærer på landbrugsmaskinuddannelsen.

Sidste år var han en del af det team af hjælpere, som servicerer cykelrytterne, men i år er han selv hoppet i den karakteristiske gule dragt og op på en af de flotte Bianchi-cykler.

Lørdagens træningstur gik hele vejen fra Svenstrup, over kuperede Rebild, gennem Vesthimmerland til Aars og Hvalpsund og tilbage igen. Undervejs altså med et stop i Oasen på Erhvervsskolerne Aars. Her kunne rytterne få et velfortjent hvil til de ømme ben, mens skolen var vært for både vådt og tørt.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste