Livet her

Christian glæder sig til kulden kommer

20. oktober 2017 kl. 06:20

Den tvivlsomme danske sommer er for længst overstået. Efteråret er over os, og lige om hjørnet venter vinteren. Det betyder travlhed for Christian Nielsen, indehaver af Fyr & Flamme i Skørping.

Christian Nielsen har arbejdet med varme og energi de sidste godt 11 år. I 2006 startede han som selvstændig pejsemontør, og i 2012 valgte han at åbne butikken Fyr & Flamme på Jyllandsgade 43 i Skørping.

- Det var helt naturligt for mig at åbne butikken, fremfor udelukkende at køre rundt og installere for andre. Jeg ville gerne levere komplette løsninger til kunderne, fortæller Christian.

- Samtidig var Skørping jo det helt oplagte sted, at åbne sådan en forretning. For kan man ikke sælge brændeovne her, så kan man vel ingen steder. Vi er jo omgivet af skov og træ.

Fyr & Flamme sælger og monterer brændeovne, træpilleovne, pejse, gaspejse og skorstene. I butikken på Jyllandsgade er der udstillet omkring 80 forskellige modeller. Så der er massevis af inspiration.

- Vi har produkter og løsninger i mange forskellige prisklasser, men vi går aldrig på kompromis med kvaliteten. Det gælder både selve produktet, men også alt det, der følger med.

- Vi vil gerne stå for den komplette løsning, da der jo faktisk er en del, man skal tænke på for og tage forbehold for. Det gælder blandt andet alle spørgsmålene om sikkerhedsmål, brandafstand, opmåling, montering og valg af den helt rigtige skorsten.

- Vi har altid de nyeste produkter og løsninger, og der sker faktisk en masse nyt hele tiden. Én af de seneste nyheder er en hybridovn, hvor man kan fyre med både brænde og med træpiller. Der er efterhånden også en del brændeovne, som nemt kan optændes med mobiltelefonen, hvilket jo også er rigtigt smart.

- Samtidig er det virkelig et område, hvor pris og kvalitet følges ad, og hvor det sjældent kan betale sig at vælge den allerbilligste løsning. En brændeovn i en god kvalitet har en langt bedre og renere forbrænding end en billig brændeovn, så der kan være penge at spare. Men det er også sådanne ting, vi gerne vil rådgive om, fastslår Christian, der glæder sig de kommende måneder:

- Vi glæder os til at kulden stille og roligt kommer krybende i løbet af efteråret, som for os er årets mest travle periode, slutter Christian Nielsen, der har to freelance servicemontører til at hjælpe.

Annonceret indhold

Nyeste