Billede beskrivelse

Børnecasting ved By Night i Hobro

26. september 2017 kl. 06.15

Den røde løber er rullet ud, når Hobro Handel indbyder til casting af børnemodeller ved fredagens By Night.

Alle børn mellem 2 og 12 år kan deltage ved castingen, som foregår på Hobro Bibliotek fra kl. 18.30 til 20.30 i læsesalen.

Modellerne skal anvendes til forskellige tøj- og legetøjskataloger og til opvisninger med børnetøj for Danish Models International.

Når I ankommer, vil forældrene skulle udfylde indskrivningsliste hos Danish Models, og barnet vil så blive fotograferet af professionel modefotograf.

Efter casting af børnemodellerne vil Danish Models International og fotograf så gennemgå samtlige fotos for at se, om der i Hobro er modeller, der kan bruges.

Alle de castede børn vil desuden indgå på Hobro Handels Facebook-side cirka en uge efter casting.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste