Børn forvandlede hovedgaden til dansegaden

16. marts 2022 kl. 08.30

LØGSTØR: Der har været gang i den på Løgstør Skole i den forgangne uge.

Først var det elevrådet på Løgstør Skole, som stod for arrangementet med at servere røde pølser for hele skolen, og torsdag var det så SFO Bøgen, der var i hovedgaden for at pynte et at de sorte huse i hovedgaden.

Fredag kom SFO Bøgen igen, og de havde også taget hele indskolingen med. Denne gang var der musik og dans på programmet lige midt i hovedgaden.

Der blev startet med ”gangnamstyle” og musikken samlede hurtigt mange nysgerrige samt naturligvis både forældre og bedsteforældre. Børnene gav alt den energi, de havde tilbage, inden de igen gik mod Løgstør Skole og en weekend.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste