Bakkesangerinde på Torvet
Oplev tidligere bakkesangerinde Anette Oxenbøll under Sejlet
Gang i Hadsund - igen.
De dejlige sangerinder fra Bakken har underholdt danskerne i 130 år, og en af dem, der har betrådt scenen i Bakkens Hvile, er Anette Oxenbøll, der i dag tager rundt i landet med sin sang, hvilket betyder at ikke alle Nordjyder behøver at tage turen til Klampenborg for at opleve sangerne og stemningen, lyder det fra den aktivitetsansvarlige for Hadsund Handel, Jan Vestergaard.
Anette Oxenbøll lever i den grad op til bakkesangerindernes renommé om, både at kunne synge og samtidig være et brag af en humørbombe, og mon ikke den legandariske "Køb blomster...." er blandt de sange vi skal høre på Torvet i Hadsund.
Anette Oxenbøll går på scenen fredag 3. august kl. 15.00 og du får næsten en times dejlig bakkesang, og vi håber sommervejret fortsætter så vi får en dejlig fredag med ægte Bakkens Hvile stemning.
August er også måneden, hvor "flagskibet" i Hadsund Handels række af event løber af stabelen, så glæd dig, og afsæt datoen fredag 31. august hvor SMAG PÅ HADSUND løber af stabelen, og hvor vi samme dag også har besøg af Gang i Danmark karavanen, slutter Jan Vestergaard.