Adventskransens historie
Hadsund Lokalhistoriske Arkiv på egnsmuseet på Rosendalsvej har sendt og en lille historie om en at julens helt store traditioner: Adventskransen.
Historien bringes med tilladelse fra ophavsmændene: Birte Overgaard og Dennis Lybech fra Hadsund Lokalhistoriske Arkiv:
Adventskransen stammer helt tilbage fra 1839, måske endnu længere tilbage, men her introducerede den tyske teolog Johann Hinrich Wichern, der var grundlægger af Indre Mission, den i sit børnerige hjem i Hamborg.
Den var meget forskellig fra den krans, som vi kender i dag.
J.H. Wichmann brugte nemlig et gammelt vognhjul. Herpå anbragte han fire store hvide lys - et for hver søndag i advent - men også et antal mindre røde lys.
De små lys varierede i antal, afhængigt af antal hverdage i den sidste uge før juleaften.
Adventskransen siges i ældre kilder at være symbolet på årets hjul, der op mod årets mørkeste dag havde drejet en hel omgang, hvorefter der ville komme sol og lysere tider igen.
Måske går skikken helt tilbage til hedensk tid, hvor man fejrede solhverv - årets mørkeste fest, der netop skulle bringe lyset tilbage.
Først i 1860 bandt J.H. Wichern gran på hjulet, hvor de stikkende nåle skulle minde om tornekronen på Jesus` hoved ved korsfæstelsen. Wichern valgte hvide lys, som symboliserede uskyld og røde for kærlighed. Men her løb han ind i vanskeligheder.
Nogle mente nemlig, at lysene skulle være violette, som er den kirkelige farve for advent, som især katolikkerne bruger.
Adventskransen som mange danskere kender den, var tidligere hængt op under loftet i røde bånd og med fire lys, hvor man først tænder et, så to, tre og fire på søndagene i advent.
Den skik mener man er opstået omkring 1800 i de herrnhutiske brødremenigheder i Nordtyskland.
Omkring 1900 kom adventskransen til Sønderjylland, og fra 1939-40 kunne den findes hos blomsterhandlere over hele Danmark. I 1946 kom adventskransen på årets julemærke og var dermed definitivt etableret i befolkningen.
Fra midten af 1900-tallet sås kransen undertiden med violette bånd, der er den liturgiske bodsfarve.
Det skyldtes påvirkning fra katolske miljøer i Nordeuropa, hvor adventskransen også havde vundet indpas.
I den sidste del af 1900-tallet og starten af det nye årtusinde er den traditionelle adventskrans ofte radikalt ændret af kunsthåndværkere og masse-industri. Der sælges kranse af materialer som f.eks.: strå, blomster, plastic, støbejern og sågar pigtråd, og kun de fire lys røber forbindelsen til traditionen.
I katolske hjem bruges tre lilla og et rosa lys i adventskransen.
Det rosa lys tændes 3. søndag i advent, for det symboliserer den kristne juleglæde.
"Gaudete" er latin og betyder: "Glæd dig". Det er indgangsverset netop den søndag, der også kaldes Gaudete, og her bærer den katolske præst rosa messeklæder.
Nogle "snyder" og tænder hver søndag alle lys. "FY!"
Èt lys 1. søndag, så to, tre og endelig alle fire lys 4. søndag i advent.