8. c blev klogere på brint-fabrikken

HOBRO: 8. c fra Rosendalskolen i Hobro skal regne på, om Hobro måske kan blive en foregangsby, hvor de fleste biler kører på brint. Kunne for eksempel hjemmeplejens flåde af biler være en business case?

Opgaven fik eleverne af deres naturfagslærer Line Vetter, da de mandag formiddag i samlet flok besøgte brintfabrikken på Jyllandsvej 25 i Hobro. Driftsleder Rasmus Vejle viste eleverne rundt og forklarede, hvordan vand bliver forvandlet til brint. Fidusen er, at brint kan lagre overskydende el, som produceres af vindmøller.

Direktør for Hydrogen Valley, Søren Bjerregaard Pedersen, fortalte eleverne, at en brintbil koster mellem 500.000 og 700.000 kroner, og at der foreløbig kun kører 70 på vejene i Danmark. To af dem suser rundt i Hobro. Men som han sagde, var smartphones og computere jo også "sindssygt dyre", da de først kom på markedet.

El-biler vinder mere og mere frem, fordi man kan lade dem hjemme i garagen. Brintbiler, derimod, skal "fyldes op" på en tank, som der pt. er 11 af i Danmark. Men som brændstof til tog, færger og skibe har brint en stor fremtid, spår Søren Bjerregaard Pedersen.

Brint er meget let og fylder meget. På anlægget i Hobro presses det sammen under et tryk på 500 bar. Line Vetter brugte billedet med 500 liter mælk, som skal presses ned i en karton med en liter. Kartonen skal være megastærk for at holde til det.

Brint er en sprængfarlig gas. Det fascinerede eleverne at høre, at der findes en teoretisk mulighed for, at anlægget på Jyllandsvej kan springe i luften. Om værst tænkelige scenarie fortæller Rasmus Vejle, at trykbølgen er farligst inden for det indhegnede område.

- Men chancen for, at det springer i luften, er nærmest ikke-eksisterende, lød det beroligende fra Rasmus Vejle, og Søren Bjerregaard Pedersen supplerede med at sige, at hele otte sikkerhedsprocedurer i så fald skulle slå fejl.

Benzin er heller ikke ufarligt, men vi har bare vænnet os til det, nævnte Rasmus Vejle. For eksempel må man ikke bruge mobiltelefon, mens man tanker benzin. Mobiltelefonen kan kortslutte og antænde en brand.

Rasmus Vejle går til daglig alene rundt på anlægget, og han bærer to sensorer. En, der alarmerer vagtcentralen, såfremt han skulle falde om, og en anden, som reagerer på gas. Direkte adspurgt af en elev, er du nogensinde faldet om? svarer han "nej, det er aldrig sket".

Helt ensomt er det jo ikke, for Rasmus Vejle får jævnligt besøg af elever som dem fra 8. c og andre interesserede. Han vil gerne sætte tanker i gang om grøn energi og om, hvordan vi når målet, at Danmark er fossilfrit i 2050.

Alt det kan eleverne have i baghovedet, når de skal lave deres opgave, som indgår i en uges emnearbejde om grøn energi. 8. og 9. årgang har i alt fire naturfagsprojekter. Line Vetter og kollegerne på Rosendalskolen bestræber sig på hver gang at besøge en lokal virksomhed, som matcher emnet.