Elregningen står til at blive mere end tidoblet hos jernstøberiet MAT Dania. Administrerende direktør Jørn Krogager Henriksen håber at der snart bliver lavet om på EU's prismodel, der giver så vanvittige regninger, mens lokale vindmøller fortsat producerer strøm til 25 øre for en kilowatttime.  <i>Arkivfoto: Bo Lehm</i>
Livet her

Jørns firma står til elregning på 200 millioner: - Hvem scorer alle vores penge?

Jernstøberi får tidoblet sin elregning i forhold til sidste år. Det kommer kunderne til at betale 

16. september 2022 kl. 11:01

AARS: 2022 skulle være året, hvor jernstøberiet MAT Dania ApS efter flere års optur og positive rekorder skulle høste ekstra plusser på bundlinien. Men det bliver det ikke. Til gengæld sætter man en vanvittig rekord i elregning.

- Som det ser ud nu, ser vi ind i en regning på 200 millioner kroner for i år. Normalt ligger vi på en 16-18 millioner kroner. Og der er kun én ting, vi kan gøre ved det: At sende regningen videre til kunderne, siger administrerende direktør Jørn Krogager Henriksen.

Ens i Europa

MAT Dania i Aars har godt 260 ansatte og ventede inden energikrisen tog fart at nå en omsætning på 450-500 millioner kroner i år. 

Den 75-årige virksomhed støber via store el-opvarmede ovne, der skal over 1450 grader i temperatur, før metallet smelter, og det kræver selvsagt store mængder energi. Især når der kommer mange ordrer, og det gør der stadig. Trods prisen.

- Vi har stort set lige så travlt som før prisstigningerne. Heldigvis er situationen stort set den samme over hele Europa, så vore kunder kan ikke lige gå andre steder hen, hvor det er væsentligt billigere. Men de nye betingelser stiller store krav til vores likviditet, fortæller Jørn Krogager Henriksen.

Trods de enorme ekstraudgifter holder MAT Dania fast i de allerfleste kunder. De har nemlig ikke billigere steder at gå hen. <i>Foto: Bo Lehm</i>

Mange penge ude

Prisen per færdig enhed er steget med 90 procent i det seneste år. Udover stærkt stigende energipriser skyldes de øgede udgifter også dyrere råvarer og inflation. 

- Pengene er som regel ude tre-fire måneder, før de kommer hjem. Det har heldigvis kunnet lade sig gøre at klare de krav til vores likviditet, forklarer direktøren. 

Når man ikke har mærket til nogen større opbremsning hos kunderne, er det formentlig fordi de skal bruge varen, uanset prisen. Kun en mindre justering har MAT Dania måttet gennemføre. 

- Men det er da klart, at det ikke kan blive ved med at gå på den her måde. Vi håber, at det her er ovre indenfor en tre-fire måneder. 

Stadig billig vind

De voldsomme udsving i udgifterne kan Jørn Krogager Henriksen ikke gøre noget ved. Til gengæld savner han at politikerne meget snart laver om på  EU's prismodel, der er ansvarlig for en stor del af de løbske udgifter på energiområdet.

Den, der kort sagt gør, at den sidste og dyrest producerede kilowatttime bestemmer prisniveauet for al strøm. Også den, der var billigst at producere. 

- En kilowatttime fra en vindmølle koster stadig det samme antal ører at producere som før (40-50 øre.red). Et eller andet sted må der sidde nogen og tjene helt ublu beløb på denne krise. Hvem det er, ved jeg ikke, siger han. 

Elektricitet lavet på gas giver de suverænt dyreste kilowatttimer efterfulgt af olie. Danske vindmøller producerer omkring halvdelen af den strøm, der ender i danskernes stikkontakter.

Se også
En af byens største arbejdspladser tjener næsten ingen penge: - Det er uholdbart
Se også
Jørn må sende 25 procent af produktionen til Tyskland: - Det er trist
Annonceret indhold

Nyeste