Vi har hørt...
- at Anders Bircow OneMan Sjow kan opleves fredag 5. april i 2019 i Enslev Forsamlingshus
ENSLEV: Enslev Forsamlingshus har efterhånden opbygget et ry for at afholde fine koncerter og andre events!.
Snart har vi den store fornøjelse af at kunne byde velkommen til den eminente entertainer Anders Bircow som disker op med et hæsblæsende show med musikalske delikatesser, morsomme parodier og sjove beretninger.
I forsamlingshuset vil man opleve Anders Bircow alene og på slap line – i et forrygende one-man-show, der sætter gang i lattermusklerne.
Bevæbnet med sin guitar begejstrer han publikum med sine parodier og vanvittige indfald. Det hele krydres med musikalske indslag, som eksempelvis 21 Beatles-sange på 3 minutter.
Som entertainer forstår han til fulde at tage bestik af det aktuelle publikum og målrette sin optræden herefter.