Vagn synger om årstiderne: Her finder han inspirationen
Troubadour optræder i Rebild Centret med sange om 12 måneder og fire årstider
Troubadour Vagn Mikkelsen henter inspiration til sine sange på daglige cykelture i naturen omkring Skørping, Støvring, Arden og Rebild.
- Skoven, de smukke søer og mennesker , som jeg har mødt, har givet inspiration til sangene. Jeg vil forsøge at knytte sangene sammen til en koncert med små anekdoter og fortællinger om de enkelte måneder.
- Alle har vel sin favoritmåned eller måske flere. Det har jeg også, men der er altid noget smukt at synge om hele året, siger Vagn Mikkelsen.
Fredag 24. februar om aftenen spiller Vagn Mikkelsen koncert i Rebildcentret under overskriften "12 måneder og fire årstider".