Stor børnedag i Rønbjerg

Hoppeborg, friluftslege, gratis grønt og åbent skib. Mulighederne er mange i Rønbjerg 20. april - skal du og familien med?

17. april 2019 kl. 06.00

RØNBJERG: Midt i påskeferien, lørdag 20. april, slår gode og initiativrige borgere i Rønbjerg dørene til en stor børnevenlig dag med masser af aktiviteter på havnen mellem klokken 12 og 16.

Arrangørerne er nemlig ikke i tvivl om, at børn stadig kan og vil hygge sig uden iPad, Playstation og smartsphone - både med hinanden, forældre eller måske bedsteforældre.

Ved Rønbjerg Kro rejses en stor hoppeborg, og der vil være mulighed for børn og voksne at kaste sig over forskellige gammeldags friluftslege.

Når det er tid for børnene til at få pulsen lidt ned, kan de sætte tænderne i gratis æbler, gulerødder eller bare tage en halv agurk med sig i hånden og løbe tilbage til aktiviteterne.

Og mens børnene leger, har arrangørerne også et forberedt et Tupperware Party for de voksne.

Derudover holder Livø-færgen Miniline åbent skib fra klokken 14.30-15.30. Det er netop denne lørdag, at færgen starter årets første rutesejlads.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste