Middelalderoplevelser for hele familien på Vitskøl Kloster
Den første weekend i efterårsferien er der atter middelalderdage på og omkring det skønne Vitskøl Kloster. Der er gode oplevelser i vente for såvel børn som voksne.
Der bliver fuld fart på begge dage, når markedet skydes i gang kl. 10 med håndvåben og
sortkrudt af gruppen "Lejeknægte og Tross".
Glæd jer også at at se gruppen Ramashang for fuld udblæsning og de mange andre dygtige aktører. Pladsen kommer til at vrimle med middelalderboder, hvor forskellige middelalderhåndværk demonstreres, og hvor der også er chance for at gøre en god handel og få lidt godt til ganen.
For børnene bliver der rig mulighed for at prøve forskellige aktiviteter. Og for de modigste vil der være mulighed for at dyste mod en rigtig ridder. Som sædvanlig er Børnelegepladsen med bl.a. målskydning med armbrøster åben fra tidlig til silde.
Hvornår? Lørdag den 14. (kl. 10-17) og søndag den 15. oktober (kl. 10-16)
Hvor? Vitskøl Kloster, Viborgvej 475, Ranum