Billede beskrivelse

Løgstør slår fra sig: Nu kommer der kampsport til byen

29. august 2022 kl. 14.00

Der sker noget nyt i Løgstør på sportsområdet. For lige nu starter der kampsport op i Lanternen i Løgstør i et regi, som henvender sig til alle årgange.

Torsdag den 8. september klokken 19.30 til 21 er der mulighed for at komme op og prøve kræfter med sporten, hvor Søren Pedersen vil være instruktør. Søren træner kampsport og jujitsu i Aalborg og vil gerne være med til at sætte gang i sporten i Løgstør.

Billede beskrivelse

- Det kunne måske også være noget for far og søn at gå til. Eller unge piger som føler sig usikre om aftenen, siger Søren.

- Der er ingen krav til fysik for at være med - den kommer, når man træner, siger Søren Pedersen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste