Billede beskrivelse

Kop & Kande inviterer til ”Åbningsfest”: - Nu kan vi endelig få lov

28. august 2022 kl. 15.55

For et år siden slog Lone Mikkelsen dørene op til åbningen af en ny, stor og flot Kop & Kande-butik på Adelgade 4-6 i Hobro. Åbningen blev dog noget præget af alverdens corona-restriktioner kombineret med, at vejen ude foran butikken lignede en byggeplads med opgravning og besværlige tilkørselsforhold.

- Det var virkelig frustrerende. Jeg glædede mig så meget til at åbne med et ordentligt brag, men det satte både corona og opgravningen ude foran butikken en stopper for. Jeg havde sådan glædet mig til en åbningsfest, men det blev i en meget begrænset udgave, fortæller Lone Mikkelsen.

- Derfor har jeg også besluttet, at butikkens 1-års fødselsdag her på Adelgade 4-6 skal være den store åbningsfest, som vi blev snydt for sidste år. Derfor inviterer jeg til ”Reopening” af butikken fra den 1. til 3. september. Nu vi endelig kan få lov, bliver det til tre forrygende dage, hvor vi går all-in.

Billede beskrivelse

- Udover nogle helt vanvittige tilbud og rabatter, så bliver butikken fyldt med forskellige oplevelser i de tre dage. Man kan få et fodbad, smage drinks og stege frikadeller. For bare at nævne lidt af det, fortæller Lone Mikkelsen, der – med rette – er stolt af sin nye butik, men samtidig indrømmer, at det har været et første år med udfordringer.

- Opgravningerne ude foran butikken har jo stort set varet et helt år, og først for en måneds tid siden blev vejen åbnet igen. Det har ikke været en optimal start på en ny adresse, og det har i perioder været svært for kunderne overhovedet at kunne komme ind til os.

- Men jeg vælger at se fremad. Forhåbentligt er opgravningen helt ovre, og så glæder jeg mig over de fantastiske parkeringsforhold, der er ved butikken.

- Samtidig ser jeg meget frem til, at jeg nu omsider kan komme i gang med nogle af de mange idéer, jeg har med butikken. Udover at invitere til Reopening-fest, så vil jeg i løbet af efteråret afholde en række events og oplevelser i butikken. Der bliver meget at glæde sig til, slutter Lone Mikkelsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste