Julesjov for børn: Vær med til at finde de gemte kravlenisser
Nisserne er løs på biblioteket! Kan du finde alle kravlenisserne og løse deres gåde?
Fra fredag den 1. december til torsdag den 21. december kan du tage på nissejagt på Vesthimmerlands Biblioteker.
Kravlenisserne har gemt sig rundt omkring på biblioteket og med sig har de en masse bogstaver, der tilsammen danner svaret på nissernes gåde.
Tag familien med på det hyggeligt julepyntede bibliotek og gå på jagt efter nisserne. Hvis du kan finde dem alle og løse deres gåde, deltager du i lodtrækningen om en hyggelig julepræmie for hele familien.
Der er også en lille præmie til alle, der deltager i nissejagten i bibliotekets betjente åbningstid.
Nissejagten foregår på alle fire biblioteker i Farsø, Løgstør, Aalestrup og Aars.
Vinderne trækkes d. 22. december og får direkte besked.
God nissejagt!
Hvornår? Fredag den 1. til torsdag den 21. december
Hvor? Aars Bibliotek, Vesthimmerlands Biblioteker