Hør om forfatter Hanne Brusgaards rejse fra sorg til håb
Hanne Brusgaard Petersen mistede i 2016 sin mand Kjeld. Han cyklede hjem fra sin sædvanlige tur til Vinterbadeklubben i Aalborg og blev påkørt af en lastbil. En time efter vidste Hanne præcist, hvad det betyder, når "De pårørende er underrettet".
Hanne fortæller nærværende med et glimt i øjet, men man er ikke i tvivl om, hvor svært det er at miste.
Få minutter efter meddelelsen om Kjelds død, valgte hun, at hun aldrig ville være alene med sorgen. Hanne vælger utraditionelle løsninger for at rumme det uforståelige. Kæmper med ensomme fredag aftener og stoppede kloakrør. Holder liv i sin gamle kærlighed og mærker længslen efter en ny.
I foredraget deler hun en række af de tanker og handlinger, hun har gjort sig både i den dybe sorg umiddelbart efter ulykken og frem til i dag.
Hanne har i juni 2022 udgivet bogen "De pårørende er underrettet" om at miste sin mand og finde vej ud af sorgen.
Billet: kontakt@kulturhussoettrup.dk
Fællesspisning efter foredraget. 120 kr. bestilles senest 2. oktober.
Hvornår? Torsdag den 5. oktober kl. 16:30
Hvor? KulturDebathus Søttrup, Aars