ABBA’s musik var omdrejningspunktet i musicalen.
Det sker

Gymnasiet var fyldt med svensk popmusik

05. februar 2023 kl. 11:01

STØVRING: Det var et publikum i topform, der var mødt op til premieren onsdag den 1. februar; de var tydeligt indstillet på at give de medvirkende den bedste opbakning. 

Det skriver Støvring Gymnasium i en omtale. 

Lige fra bandet slog de første toner i ouverturen an i form af ABBA’s evige ørehænger ”Mamma Mia”, var salen fyldt af klapsalver og spontane, halvt hviskede kommentarer såsom ”Waow”, ”Deee’ gooo’” og ”Imponerende!”.

Musicalen, som gymnasiet har sat op i år, er en historie spundet over en række af de bedste ABBA-sange, såsom ”Dancing Queen” og ”The winner takes it all”. Af den grund kan det måske heller ikke undre, at publikum var glade; det er trods alt de færreste, der kan sidde stille, når ABBA’s musik får lov at drøne ud i en sal. 

Musicalen kunne dog mere og andet end bare at vække danseglæde: En imponerende fællesindsats fra skuespillerne, musikerne, danserne, koret og scenografien fik stykket til at gå op i en højere enhed, som fangede publikum: ”Det var fedt at, at der altid var noget at se på, forskellige steder på scenen. Mens én sang, var der samtidig skuespil i den anden side af scenen. Og koret havde tit forskellige ting at vifte med”, lød det til forpremieren fra en elev fra Bavnebakkeskolen.

ABBA’s musik var omdrejningspunktet i musicalen.

Udover kæmpehits var der også plads til et par af de mere eftertænksomme ABBA-sange. Musicalen åbnes således af den fine, rolige ”I have a dream”, sunget af Sarah Ramskov Henriksen, mens 2. akt bød på henholdsvis ”Knowing me, knowing you”, sunget af Eskild Refstrup Schaumann, og ”Slipping through my fingers” af Alma Hausgaard Jensen. Det kræver sin sanger at kunne fange og fastholde fokus fra en fyldt sal med en rolig sang, men det kunne de!

At skulle sætte en musical op, er et stort arbejde. Det ved de godt på Støvring Gymnasium, for de har gjort det mange gange før. Faktisk gør de det i en eller anden grad hvert år: 

- Vi arbejder med en slags tretrinsraket, forklarer mediefags- og musiklærer Karin Christensen: 

- I løbet af de tre år, en elev går på skolen, vil denne kunne være med i tre forskellige typer af forestillinger: En korkoncert, en (delvist) selvproduceret musical og en etableret musical.

Annonceret indhold

Nyeste