Det var måske softguns, som de 14-årige drenge legede med, men det fremgår ikke tydeligt af politiets døgnrapport. 
Det sker

Drenge i militærtøj legede krig i grusgrav

Politiet tog kontakt til drengenes forældre

23. januar 2023 kl. 12:38

HOBRO: En patrulje fra politiet rykkede søndag klokken 16.13 ud til en grusgrav på Hvilhøjvej i Hobro. 

De havde fået anmeldelse fra en bekymret borger om, at to personer i militærtøj gik rundt og skød med pistoler, som det røg ud af.

Det viste sig at være to drenge på 14 år. Pistolerne var attrapper og betragtes som legetøj. 

Det oplyser vagthavende ved politiet i Hobro, politiassistent Hans Henrik Sørensen.

Man tog kontakt til drengenes forældre, men foretager sig ikke yderligere i sagen.  

Annonceret indhold

Nyeste