Ved gin-smagningen smages der gin fra Volsted Distilleri ved Støvring. Foto: Mogens Lynge
Det sker

Det Gode Liv byder på gin-smagning

21. januar 2022 kl. 17:00

Trods Corona skal det gode liv leves – og i foreningen med det positive navn, Det Gode Liv, er man også parat til at gøre livet lidt mere spændende og smagfuldt.

Fredag den 4. februar arrangerer foreningen ginsmagning i Løgstør.

- Vi har lavet en aftale med Thorbjørn Kaagaard fra Volsted Destilleri ved Støvring. Han vil komme og fortælle om sin virksomhed. Samtidig vil han medbringe smagsprøver af nogle af de spændende gin-typer han producerer, siger formanden for Det Gode Liv, Torsten Hansen.

- Vi vil naturligvis overholde alle de restriktioner, der må være. Vi håber stadig på, at vi uden problemer kan afvikle smagningen, understreger Torsten Hansen.

Smagningen foregår hos HMC i Løgstør. Det er nødvendigt med forhåndstilmelding af hensyn til Volsted Destilleri.

Det kræver ikke medlemskab af foreningen for at deltage.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu