Seneste nyt
Billede beskrivelse

Sparekasse åbner satellitafdeling i Farsø

03. juli 2026 kl. 06.03

FARSØ: Efter sommerferien åbner Sparekassen Danmark en ny satellitafdeling i Farsø. 

Med en stærk kundebase og et mangeårigt engagement i byens foreningsliv styrker sparekassen nu sin lokale tilstedeværelse med fysiske lokaler i Farsø Rådhuscenter.

Det skriver Sparekassen Danmark i en pressemeddelelse.

Den nye afdeling får adresse i Rådhuscentret og forventes i første omgang at holde åbent to dage om ugen med fuld åbningstid. 

Derudover vil der være mulighed for kundemøder efter aftale.

Ifølge afdelingsdirektør Kim Nyby fra Sparekassen Danmark i Aars handler det om at være tæt på kunderne og bidrage aktivt til lokalsamfundet.

- Vi vil gerne give noget tilbage til Farsø ved at være reelt lokale. Når vi er til stede i byen, kan vi være endnu mere nærværende og bidrage til, at Farsø fortsat er et godt sted at bo og leve, siger Kim Nyby.

Han får det daglige ansvar for den nye afdeling, som bemandes af lokale rådgivere med indgående kendskab til området.

Han har boet i byen det meste af sit liv og er kendt som en engageret ildsjæl. 

Blandt andet er han bestyrelsesformand for Dronning Ingrid Hallerne og æresmedlem af Farsø-Ullits IK efter 17 år som formand.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste