Billede beskrivelse

Rejsekortet får stor overhaling: Snart er 19.000 standere fortid

20. november 2024 kl. 21.51

Du har helt sikkert prøvet det. 

Glemt at tanke op på rejsekortet og blevet afvist med en trist 'øv'-lyd. Ellers har du med garanti prøvet det modsatte - at få et bekræftende 'pling-pling' ved check-in. 

Men snart er det slut med den slags lyde og manøvrer skriver MobilityTech, der har fået indsigt i et udbudsmateriale, som fortæller, at 19.000 rejsekortsstandere skal nedlægges i løbet af 2026. 

Rejsekortet blev indført i 2011, og dermed når de ældste standere at blive 15 år gamle. 

I fremtiden skal der dog være færre og helt andre standere i bybilledet, mens den kommende leverandør også skal udvikle fire nye lyde til standerne, skriver MobilityTech. 

- Vi forventer, at de vil være billigere at vedligeholde, siger kundedirektør i Rejsekort A/S, Jens Willars, til mediet. 

Undervejs er der også udviklet en app til rejsekortet, hvilket har gjort behovet for fysiske standere mindre. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste