Seneste nyt
Billede beskrivelse

Efterskole får stor milliondonation: - Det er en kæmpe anerkendelse

06. august 2026 kl. 06.01

VESTERBØLLE: En stor modernisering er blevet muliggjort på Vesterbølle Efterskole i Vesthimmerland. 

Det er sket ved en stor milliondonation fra Den A.P. Møllerske Støttefond, skriver efterskolen i en pressemeddelelse. 

- Vi er meget stolte, glade og taknemmelige for den generøse bevilling fra Den A.P. Møllerske Støttefond. Det er en kæmpe anerkendelse af den indsats, vores medarbejdere hver dag yder for at skabe en skole, hvor alle elever kan lykkes og udvikle sig.

- Det betyder, at vi kan videreudvikle Vesterbølle Efterskole på en måned, hvor skolens vision om en mere praktisk, inkluderende og udviklende bolig undervisning kan udfolde og udvikle sig i mange år fremover, siger Martin Diget Aamann, der er forstander på Vesterbølle Efterskole. 

Ombygningen af efterskolen skal gennemføres i to etaper. 

Først bygger man en ny spisesal og et nyt køkken, mens man i anden etape renoverer en række lokaler til et såkaldt "makerspace" med plads til alt fra keramik og glasarbejde til laserskæring, 3D-print, podcastproduktion og sceneoptræden, lyder det i pressemeddelelsen. 

Byggeriet forventes at gå i gang i 2027, oplyser efterskolen. 

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste