Bil i brand spærrede motorvejen
Opdatering: Alle spor er igen farbare. Vejdirektoratet gør opmærksom på eventuelle dækrester, der kan ligge langs strækningen.
HIMMERLAND: Fredag formiddag gik der brand i et køretøj på E45 mellem Sønderup og Himmerland afkørslen i nordgående retning.
Det fremgik af Vejdirektoratets Trafikkort.
I første omgang var begge spor i nordgående retning kortvarigt spærret som følge af branden. Venstre spor blev hurtigt genåbnet, mens højre fortsat var spærret i forbindelse med oprydningsarbejdet.
Spærringen er nu fuldt hævet, og begge spor er farbare igen. Der gøres opmærksom på eventuelle dækrester, der kan ligge langs strækningen.