Aars IK modtager over 22.000 kroner i sponsorstøtte
AARS: Aars IK har fået en økonomisk håndsrækning på 22.126,82 kroner gennem en sponsoraftale med energiselskabet OK. Beløbet er et vigtigt bidrag til foreningens arbejde og aktiviteter.
Det fortæller OK.
Foreningen modtager sponsorstøtten, når lokale støtter Aars IK ved at tanke brændstof eller lade deres elbiler via OK’s systemer. Pengene udbetales direkte fra OK til klubben.
– Det er de 500 unge i klubben, der får størst glæde af støtten. Pengene går til bolde, udstyr, trænere og sociale arrangementer, udtaler Per Mølgaard, formand for Aars IK.
Støtte gennem tankning og opladning
OK’s kunder kan støtte Aars IK uden ekstra omkostninger ved at bruge deres OK-kort eller OK’s app. Når kortet eller appen tilknyttes sponsoraftalen, tilfalder der foreningen støtte, hver gang der tankes eller lades.
Med aftalen modtager klubber og foreninger 5 øre pr. liter brændstof eller kWh, når OK-kunder tanker eller lader på farten, og 1 øre pr. kWh, når strømmen bruges fra en OK-hjemmelader.
Denne form for partnerskab giver både foreningen en vigtig indtægt og kunderne en nem mulighed for at støtte lokalt.