Har du husket årets håndværkerfradrag?
Det er vigtigt at huske årets håndværkerfradag fra 2018 inden årets udgang
Vi nærmer os årets afslutning, men du kan stadig nå at bruge årets håndværkerfradrag. Håndværkerfradraget skal dog bruges i år 2018, så du må ikke vente for længe, hvis du vil have glæde af fradraget. Herunder kan du læse mere om håndværkerfradraget, og hvad du kan bruge det til.
Hvad er håndværkerfradraget?
I finansloven for 2018 blev det vedtaget, at håndværkerfradraget blev gjort til en permanent ordning efter afstemning i Folketinget den 26. april 2018. Formålet med håndværkerfradraget er at gøre det nemmere for familier at få råd til hjælp fra håndværkere, men derudover var det også et mål at reducere mængden af sort arbejde.
Hvis du vil benytte håndværkerfradraget, har du mulighed for at indberette fradragsberettiget arbejde, som er blevet udført i hele 2018. Det betyder dog også, at du snart skal skynde dig, hvis du ikke har fået udført fradragsberettiget arbejde i løbet af året, for det er et krav, at arbejdet skal være udført inden den 1. januar 2019.
Hvad kan håndværkerfradraget bruges til?
Håndværkerfradraget kan bruges til to forskellige slags ydelser. Derudover har du også mulighed for at få fradrag for visse nye ydelser som eksempelvis installation af en tyverialarm.
I alt har du mulighed for at bruge håndværkerfradrag på 18.000 kroner om året pr. person. Her skal du dog være opmærksom på, at du kun kan få fradrag for arbejdslønnen. Med andre ord kan du for eksempel ikke bruget fradraget på købsprisen på dine nye vinduer.
Hvilke betingelser er der for håndværkerfradraget?
For at være berettiget til at benytte dig af håndværkerfradraget, er der en række krav. Du skal for eksempel være fyldt 18 år og have almindelig skattepligt i Danmark. Du kan dele fradraget med din ægtefælle, og I skal huske på, at I begge har et fradrag på 12.000 kroner for håndværksydelser og 6.000 kroner til serviceydelse.
Der stilles også visse krav til din bolig, som arbejdet bliver udført i. Først og fremmest er det et krav, at det er en eksisterende bolig, hvilket betyder, at du ikke kan benytte håndværkerfradraget til nybyggeri. Hvis du skal bruge fradraget på forbedringer af en helårsbolig, er det et krav, at du skal bo i huset, mens arbejdet udføres. Du kan dog også bruge fradraget på forbedringer af dit fritidshus, og her er det ikke et krav, at du skal bo i boligen.
Vil du vide mere?
Vælger du for eksempel at bruge håndværkerfradraget til installation af nye vinduer, kan du se frem til besparelse i dit varmebudget i mange år fremover.