Billede beskrivelse

Finsk back vender tilbage til White Hawks

Elias Ulander har skrevet under på en etårig kontrakt

12. august 2021 kl. 16.03

ISHOCKEY: Elias Ulander er tilbage i Frederikshavn White Hawks, fortæller klubben i en pressemeddelelse.

Den 24-årige finske back spillede i sidste sæson 12 kampe for White Hawks, og nu har han sat sin signatur på en ny etårig aftale med klubben.

- Jeg er virkelig begejstret for at komme tilbage til Frederikshavn og White Hawks. Jeg tror, vi får et rigtig godt hold i den kommende sæson, og jeg glæder mig til at spille sammen med mine holdkammerater i det kommende år, siger Elias Ulander.

Elias Ulander ankommer til Frederikshavn allerede torsdag eftermiddag. Fredag spiller Frederikshavn en testkamp mod Aalborg Pirates, og den kan du se live her på nordjyske.dk.

Se også
Gense ishockeykampen: Frederikshavn fik igen skovlen under Aalborg
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste