Gense ishockeykampen: Frederikshavn fik igen skovlen under Aalborg
White Hawks gentog sejren over Pirates fra forleden, da de to nordjyske ishockeymandskaber fredag atter krydsede klinger
ISHOCKEY: Fredag aften var der igen direkte ishockey på nordjyske.dk, da Frederikshavn White Hawks på hjemmebane mødte Aalborg Pirates i sæsonens anden styrkeprøve mellem de to nordjyske hold.
Præcis som forleden i Aalborg var det frederikshavnerne, der kom ud på toppen. 3-1-sejren fra forleden blev skiftet ud med en 4-3-sejr hjemme i Nordjyske Bank Arena.
Se målene fra kampen herunder:
Frederikshavn White Hawks' cheftræner, Jari Pasanen, var godt tilfreds med sit holds præstation, men han anerkendte også, at Aalborg Pirates lavede et flot comeback i sidste periode.
Se interviewet med træneren her:
Frederikshavn kom klart bedst fra land og førte 2-0 efter de første 20 minutter på scoringer fra Thomas Søndergaard og Mads Larsen.
I anden periode øgede Christoffer Åkesson til 3-0, inden Tobias Ladehoff reducerede til 3-1. Det var dog en stakket frist, for Radim Piroutek udbyggede hurtigt til 4-1 inden sidste periode.
Her kom Aalborg Pirates markant bedre ud og fik reduceret to gange ved Jeppe Jul Korsgaard og Thomas Spelling, men tættere på kom udeholdet ikke.
Gense hele kampen herunder, hvor Claus Jensen og Frederik Åkesson kommenterer: