Han vil helst vandre, hvor det er besværligt

FREDERIKSHAVN: Den frederikshavnske sangskriver Allan Olsen gik en gang i 70´erne rundt på Frederikshavn Værft og havde lyst til at tage med de færdigbyggede skibe, når de var klar til at sejle ud af havnen.

Den amerikanske forfatter Susan Sontag var inde på noget af det samme, da hun formulerede sætningen: "Jeg har ikke været overalt, men det er på min liste".

Og naturligvis havde gode gamle H. C. Andersen en holdning til præcis samme problemstilling.

Han sagde helt enkelt: "At rejse er at leve".

Der går en rød tråd gennem de nævnte citater, og den tråd kan bedst sammenfattes i ét enkelt ord: udlængsel.

Mon ikke det er en drift hos de fleste, at man gerne vil ud og se, hvordan den store verden arter sig.

Det er det sikkert.

De færreste får imidlertid pakket sydfrugterne og gjort noget ved drømmene, og så "nøjes" man med en charterferie eller en tur til Gardasøen.

Det gælder imidlertid slet ikke for frederikshavneren Jan Nymark.

Trangen til at udforske fjerne dele af kloden og opleve nyt bor i ham, og i stedet for at fabulere om diverse rejsemål gør han noget ved sagen og får dem besøgt. Og helst skal han udfordres undervejs:

- Jeg kan godt lide at opleve nyt og få nye ideer til steder at besøge. Det skal helst være steder, som har noget specielt over sig, og som stiller krav til mig.

- Der må gerne være tale om en barsk og rå natur, som kræver stor koncentration, mod og god forberedelse. Det finder jeg for eksempel i Norge og Sverige med de øde vidder, fjeldene, bjergene og sneen. Så er man et lille menneske i den store natur, og så mærker man, at man lever.

Især har Jan Nymark fået interesse for at rejse til steder, hvor der er gode muligheder for at vandre.

Og den interesse så dagens lys for godt tyve år siden, da han sammen med sin kammerat Jesper fostrede ideen om at bestige et stort bjerg:

- Vi indgik et væddemål og satte os for, at vi ville bestige Mont Blanc, som dengang var Europas højeste bjerg. Det er 4808 meter, og vi havde ingen erfaring og intet udstyr. Men vi havde viljen, og efter et halvt års træning, indhentning af en masse viden om bjerget og indkøb af udstyr, var vi klar til at bestige det.

- Det viste sig, at vi også havde evnen, så 9. juli 1998 klokken 21 stod vi sammen med vores guide og så på, at solen gik ned over Europa. Den slags oplevelser bider sig fast, og det er blevet et minde for livet.

I dag har Jan Nymark et stort antal rejser bag sig, og de har alle handlet om vandring.

Han har prøvet at være afsted alene, men det tiltalte ham ikke:

- Jeg har blandt andet vandret i Chamonix i Frankrig, på Galdhøpiggen i Norge, Kebnekaise i Sverige, og senest var jeg i Lysefjorden i Norge, hvor vi gik op til Preikestolen via Fjørli-trappen, som er verdens længste trætrappe med 4444 trin.

- Men man skal helst være flere afsted, for når man er kommet frem til sit mål og sidder og funderer over dagen, er det rarest at have nogen at dele det med.

- Jeg kan temmelig godt lide den sociale del af rejserne, og det er også godt, at man er flere om at tage beslutninger, når man befinder sig langt ude i vildmarken.

Det næste rejsemål er ikke planlagt endnu, men det skorter ikke på ideer:

- Planerne snurrer i hovedet på mig. Jeg overvejer igen Norge, for det står for mig som noget af det ypperste. Jeg vil eksempelvis gerne opleve at stå på den berømte klippe Trolltunga i Hardangerfjorden ved Bergen.

Og det kunne også være spændende at besøge Besseggen i Jotunheimen, hvorfra der skulle være en spektakulær udsigt ud over Norges fjelde og søer.

Det er rejserne og eventyret, der trækker læsset for Jan Nymark, men planlægningen har også sin charme:

- Jeg går meget op i planlægge mine ture så præcist som muligt. Jeg kan godt lide at sidde og nørde med, hvad det er for et område, der venter mig, og jeg får det faktisk gjort så meget, at jeg kan ruten i hovedet, hvis der skulle ske uventede ting med kort, kompas og GPS.

Og der sker altid noget uforudset, noget man overraskes af, og her er det, at forberedelsen kommer til sin ret. Så er man i stand til at ændre en smule i de oprindelige planer og alligevel få det hele til at gå op i højere enhed.

Jan Nymark har oprettet en Facebook-gruppe med henblik på at få flere med på sine ture, og har man iboende en vandrer med trang til større udfordringer, kan man roligt besøge den:

- Nogle derude har måske lyst til at komme ud og opleve noget af det, jeg har set.

Måske savner de erfaringen, eller måske savner de andre, der har den samme passion.

I givet fald kan man besøge Facebook-gruppen "Vandreklubben: De røde T´er", og man er meget velkommen til at kontakte mig, siger Jan Nymark.