Helt ny viden: Deget har en af Danmarks største sten

FREDERIKSHAVN: Geolog Henrik J. Granat fra GEUS (De nationale geologiske undersøgelser fra Danmark og Grønland) er i gang med at beskrive de 101 (rimer på kæmpesten) største sten i Danmark. Informationerne samles efterhånden og offentliggøres på hjemmesiden kæmpesten.dk. I forbindelse med det arbejde fik han en henvendelse fra Nordjyllands Kystmuseum, som fortalte, at der på den lille ø Deget ud for Frederikshavn var en kæmpesten, som også skulle på listen over de 101 største sten i landet.

- Jeg havde ikke hørt om den kæmpesten, og da jeg fik den målt op viste det sig, at kæmpestenen på Deget ligger et sted mellem nr. 16 og nr. 20 på en Danmarks rangliste for kendte sten på land, fortæller Henrik J. Granat og tilføjer:

- Meget få af disse store amøbeformede sten har været på en badevægt, så størrelse og vægt er bedste bud ud fra mål med en tommestok. Deres vægt har dermed en vis usikkerhed. Dynen i Frederikshavn og Kollerupstenen i Fjerritslev blev faktisk vejet.

Dynen, som ligger foran Frederikshavn Banegård vejer 270 ton, og Deget-stenen er dermed en lillebror. Den anslås at veje 100 ton.

Stenen på Deget er lys granit, med en omkreds på 18 meter. Den er 7 meter lang, 4,5 meter bred, og 2,2 meter høj over jorden.

Geolog Henrik J. Granat forklarer, at Deget og Hirsholmene oprindelig var bakker, der blev skubbet op og aflejret foran indlandsisen. Det kaldes randmorænebakker, fordi de blev skabt langs isranden. Isen kom fra egnene omkring Oslofjorden. Isen smeltede, havet steg og bakkerne blev til øer, der langsomt blev slidt ned af bølger og strøm. Kun de største og tungeste sten blev tilbage som stenrev. Ler og sand er vasket ud og skyllet til mere fredeligt vand. Landhævning har bragt disse stenrev op over havniveau og tilbage står stenmarker som Hirsholmene med Deget og Kølpen. Stenene betegnes larvikit og rhombeporfyr, der findes som fast fjeld ved Larvik. Derfor havde han også på forhånd gættet på at Deget-stenen var larvikit, ligesom Dynen er, men det var altså granit.

- Kæmpestenen på Deget er sandsynligvis en Bohuslen-granit. Bohuslen ligger på svenskesiden af Oslofjorden. Og der er et granitkompleks med karakteristiske granitter. Bohuslen-granit, Larvikit og rhombeporfyr er alle ledeblokke, fordi de leder os på sporet af, hvor indlandsisen kom fra, forklarer Henrik J. Granat.

Med på Henrik GJ. Granats Deget tur var i Jens Thidemann fra Nordjyllands Kystmuseum, som kan tilføje mere til Degets historie omend af meget nyere historie end kæmpestenen fra istiden.

- På Deget er der er forsvarsværker efter tre krige: Svenskerkrigen Englandskrigen og 2. verdenskrig, fortæller han.

Endelig er det værd at bemærke, at Deget er et yndet ynglested for fugle. Derfor lyder der fra Naturstyrelsen en opfordring til ikke at gå i land om sommeren, da det forstyrrer fuglene på Deget.