Ellingåskibet er kommet på verdensberømt liste

FREDERIKSHAVN: Nordens klinkbyggede træbåde er nu officielt anerkendt af UNESCO som levende kulturarv, der skal sikres og bevares for kommende generationer.

Et virkelig spændende eksempel på denne tradition finder man på Kystmuseet Bangsbo i Frederikshavn - nemlig Ellingåskibet fra 1163, der er et særdeles velbevaret eksempel på de klinkbyggede træbåde.

Det er en metode, der er kendetegnet ved, at de langsgående planker overlapper hinanden i yderkanterne, og her holdes samlet med syninger eller skibsnagler.

Båden afstives derefter indvendigt med tilpassede træstykker, der udgør bådens ribben.

Ellingåskibet eller et andet klinkbygget handelsskib lægger på denne tegning til kaj ved Elling Ås udløb i Kattegat og der handles. Illustration: Margrethe Petrine Hammer

Denne byggemetode kaldes klinkbygning, og i dag er det kun i Norden, at traditionen med at bygge efter denne metode stadig er i brug.

- Det er en almindelig udbredt fordom at middelalderskibene ikke var lige så flotte og avancerede som vikingeskibene. Det er en fordom som Ellingåskibet udfordrer, siger Jan Hammer Larsen, der er museumsinspektør og marinarkæolog hos Nordjyllands Kystmuseum.

Skibet har mange skibsbygningsmæssige detaljer, som er mindst lige så forfinede som i det 130 år ældre vikingeskib Skuldelev 1, der står på Vikingeskibsmuseet, og der er også mange byggetekniske træk, som peger bagud til vikingetiden.

- Ellingåskibet repræsenterer således klinkbygningstraditionens overgang fra vikingeskibet til middelalderskibet med dets væld af fine detaljer, så det er et enestående stykke kulturarv, som vi har udstillet her på Kystmuseet Bangsbo, siger Jan Hammer Larsen.

Ellingåskibet blev bygget som et fragtfartøj omkring 1163, og det er meget letbygget.

Der er fundet ca. 60 procent af skibet, og næsten hele styrbord side er bevaret, hvilket giver svar på næsten alle spørgsmål om, hvordan det lille elegante fartøj så ud, den dag det sejlede ind i Ellingå.

På styrbord side sidder hele konstruktionen til roret – ”rorvorten”, og det er meget velbevaret, og viser, at skibet har sejlet med et sideror.

Et sideror der formentlig har haft samme dimensioner som Voersåroret, der er udstillet sammen med Ellingåskibet.

Detaljerigdom

Der er mange fascinerende detaljer på skibet, som vidner om håndteringen og sejladsen af det.

Der er spor efter en vandret spilbedding, som sikkert har været brugt til at hejse sejl med eller laste og losse skibet.

Hele skibets øvrige konstruktion er unik og fyldt med forfinede detaljer.

Det er detaljer, som delvist er fundet i andre skibe men aldrig i sin helhed, som vi ser det i Ellingåskibet.

Det er derfor et unikt nøglefund, der forklarer andre skibsfund fra samme periode.

Levende tradition

Klinkbygning har domineret den nordiske bådtradition siden de første både med plankesider blev skabt for årtusinder siden.

I den tid er der bygget utallige klinkbyggede både til fiskeri og til transport af varer og mennesker.

På tværs af tid har bådebyggerne arbejdet uden brug af konstruktionstegninger, men skabt båden ud fra deres erfaringer, overleveret viden og i samspil med den kommende bruger af båden, så den blev tilpasset behov og miljø.

I Danmark findes der stadig mange levende, maritime miljøer omkring de klinkbyggede både.

Disse fællesskaberne har en stor betydning for at holde traditionerne omkring træbådene levende.

Når man bruger de smukke klinkbyggede både, starter den proces, der giver liv til de specialiserede håndværk, der omgiver bådene: Sejlmagerne, rebslagerne og bådebyggerne, der så kan holde deres kundskaber i hævd, når de reparerer gamle både eller fremstiller af nye, når der skal sys sejl på mål og lave tov til rigningen.

Hos Nordjyllands Kystmuseum glæder man sig over, at de nordiske klinkbådstraditioner nu er blevet optaget på UNESCOs liste over umisteligt immateriel kulturarv.

Optagelse forpligter

Optagelsen af de nordiske klinkbygningstraditioner på UNESCOs liste kommer efter en nominering fra et forenet Norden.

Alle de nordiske lande står bag ansøgningen til UNESCO om at optage de nordiske klinkbådstraditioner på listen over menneskehedens immaterielle kulturarv, og alle de nordiske kulturministerier har skrevet under på nomineringen.

Initiativet til UNESCO-projektet er taget af netværket ’Nordisk Kystkultur’, som har sikret den brede forankring i alle landene: Danmark, Island, Færøerne, Norge, Sverige, Ålandsørene og Finland. Det norske Forbundet KYSTEN har været hovedansvarlig for ansøgningen.