El-fiskeri sikrer de kommende fiskegenerationer

Hos Lystfiskerforeningen i Frederikshavn udfører man hvert år EL-fiskeri i oktober og november i Elling Å systemet.

Således også i år.

Arbejdet ledes af Kevin Nielsen som er formand for foreningens vandplejeudvalg.

Det er en form for fiskepleje for at vedligeholde ørred-bestanden i vandløbene.

Privatfoto

Det foregår på den måde, at man driver ned af åen i en lille båd med en generator og elektroder.

Fisken bliver bedøvet i strømfeltet og kan tages op og placeres i et hyttefad, der også driver ned af åen.

Det er ofte et koldt og hårdt job i terrænet og flere medlemmer af foreningen må deltage for at det fungerer.

Der skal mindst være 10-12 mand, for man må ofte ud til åen for at få rogn nok.

Målet er op mod 14 liter.

Første gang i år blev strækningen fra Nygaards Mølle til ”jernpladebroen” ved Stabækvej taget, men man fik ikke rogn nok, da der kun blev fanget 35 fisk af beskeden størrelse, som ikke indeholder så meget rogn.

Anden gang foreningen var ude kastede de sig over strækningen fra Mariendals Mølle og østpå, idet man ofte ser nogle store drægtige damer stå på denne strækning.

De venter på god vandføring for at passere fisketrappen ved Mariendal, som ikke fungerer optimalt.

Privatfoto

Denne gang lykkedes det at opfiske over 70 fisk, bl.a. flere store – en enkelt var over 80 cm lang og skønnes at veje over 5-6 kg. Så næste generation er sikret.

Det var ellers meningen at forsøge at el-fiske fra Skagensvej og østpå, som man ikke har gjort i flere år. Det blev droppet da målet var nået.

Fiskene i hyttefadet bliver hentet af en tankbil og kørt til et dambrug ved Hobro. Når hunnerne er modne bliver de strøget (rognen presses ud af bugen) hvorefter de befrugtes af hanner og lægges i klækkebakker ved en bestemt temperatur.

Det kommer der nogle små fisk ud af som foreningen bruger i deres udsætningsplan, som er udarbejdet af biologer. Forældrefiskene køres tilbage og udsættes i åen igen.

Derfor kan man sommertider se folk fra lystfiskerforeningen ude ved vandløbene med spande med små fisk – så naturen kan få et tilskud.

Denne håndsrækning er vigtig, fordi naturen ikke har det så godt. Der er megen sandvandring i vores vandløb. Det betyder desværre at de ørreder, der har lavet naturlig gydning ofte ikke får nogen ”fiske-børn” ud af det.

Hvis gydeområdet dækkes af sand så dør fostrene på grund af iltmangel. Derfor skal naturen hjælpes.

Som nævnt er det noget af et job der skal udføres, måske flere gange for at få rogn nok – men det kan også skabe lidt godt sammenhold i foreningen for dem der deltager.

En sidegevinst kan også være at man ved hvor fiskene kan stå næste gang men er ved åen med sin fiskestang.

Dette efterår kunne man så nøjes med at el-fiske to gange.

De seneste par år har man ellers været ude både tre og fire gange for at få rogn nok.

Om det er udtryk for at fiskebestanden i Elling Å har fået det bedre eller om el-fiskerne bare har været heldige er ikke til at konkludere på endnu.