Dyrlægen: Da Molly blev trist

FREDERIKSHAVN: Molly, otteårig labrador, havde gået og skrantet en måneds tid efter seneste løbetid. Den ellers altid sultne Molly havde mistet appetitten, drak til gengæld meget. Hun havde ikke lyst til at gå sine daglige ture. Hun var trist og ked af det. Ville helst bare ligge i sin kurv.

Sådan havde ejeren beskrevet sin ellers altid glade og sultne labrador.

Forløbet var startet, da Molly var i løbetid.

Ejeren havde bemærket, at hun blødte mere end normalt, og nu en måned efter, at blødningen stoppede, var Molly ikke længere sit gamle jeg.

Da jeg så Molly på dyrehospitalet var det helt tydeligt, at hun havde det dårligt, fortæller dyrlæge Mads Bomholt, Frederikshavn Dyrehospital.

Hele hendes fremtoning talte sit klare sprog om en hund, der var rigtig, rigtig trist og træt.

Jeg kunne hurtigt konstatere, at Molly havde lidt feber, og at hendes bug var let udspilet.

Der var ikke noget udflåd fra skeden, som der oftest er ved livmoderbetændelse.

Men sammenholdt med ejerens beskrivelse og den erfaring, at ikke alle hunde har udflåd, ledte det tanken hen på underlivsbetændelse.

Næste skridt i undersøgelsen, en ultralydsscanning, viste, at der stod pus inde i livmoderen.

Hos gamle "damer" som Molly, kan der efter løbetid begynde at vokse bakterier inde i livmoderen.

Bakterierne danner giftstoffer og forårsager i sidste ende den livmoderbetændelse, som gør hunden syg og trist til mode.

Årsagen til betændelsen er som regel hormonforstyrrelser i æggestokken, som medfører at den gamle hund ikke kan rense sig, for de bakterier der naturligt finder vej til livmoderen, i forbindelse med løbetiden.

Gennem en blodprøve tjekkede jeg Molly’s organer stadig fungerede og ikke havde taget skade af infektionen.

Det havde de heldigvis ikke.

Livmoderbetændelse kan behandles medicinsk.

Men da infektionen som regel skyldes hormonforstyrrelser, vil den som regel vende tilbage igen og igen.

Desuden er der risiko for både organskader og akut bughindebetændelse, hvis ikke behandlingen har effekt.

Derfor anbefaler vi som regel at løse problemet med en operation. Det er den sikreste metode og betyder samtidig at hunden ikke mere kommer i løbetid.

Operationen forgår i fuld narkose. Her opereres både æggestokke og livmoder forsigtigt ud.

Det er vigtigt med omhyggelig overvågning, væskebehandling og pleje under og efter operationen, da tæve ofte er syg når den skal opereres.

Som regel er hunden klar til at komme hjem i sine vante omgivelser dagen efter operationen.

10 dage efter operationen så jeg Molly til kontrol.

Hun var sit gamle jeg - glad og sulten igen og havde stor lyst til at gå turer.

Faktisk fortalte ejeren at Molly næsten virkede til at være blevet flere år yngre af operationen.

Det er en bemærkning jeg tit hører fra ejere efter operation for en livmoderbetændelse.

Det er som om at de gamle "damehunde" påvirkes af deres hormonforstyrrelse i lang tid op til at det bliver til en egentlig betændelse.

Faktisk er vi så sikre på at resultatet efter operationen bliver godt, at vi giver garanti.

Hvis ikke Molly var blevet rask, så betaler ejeren kun for de materialer der anvendes under operationen.

Mine kollegaer og jeg arbejder gerne gratis i de få tilfælde hvor operationen ikke har det ønskede udfald.