biografen palads teatret
I uge 37 er der tre premierefilm i Palads Teatret.
Torsdag d. 14/9 kl. 10:30 er der SeniorBio. Denne gang med den romantiske komedie ’The Big Sick’, som er baseret på en sand historie om vanskelig kærlighed mellem forskellige nationaliteter. Kom i god tid og nyd en god kop kaffe samt hyggeligt samvær i biografens foyer.
Mother (UIP):
Jennifer Lawrence og Javier Bardem spiller et par, som får deres på overfladen harmoniske forhold sat på en prøve, da uventede gæster pludselig banker på deres dør.
Borg (Nordisk Film):
Wimbledon 1980 var en af de mest regnfulde somre i flere årtier. Verden venter på at se verdens bedste tennisspiller Björn Borg vinde sin femte Wimbledontitel.
Men bag kulisserne udspiller der sig et drama: Kun 24 år gammel er Borg en af verdens største ikoner. Men han er også ved at være færdig - nedslidt, udmattet og plaget af angst. Samtidig har hans største rival, den unge og talentfulde John McEnroe på 20 år, besluttet sig for at overtage Wimbledontronen fra sit tidligere idol.
Deres kappestrid ansporer den legendariske duel under Wimbledonturneringen i 1980. Dette er historien om to mænd, som blev legender og den pris, de måtte betale for deres succes.
American Assassin (Nordisk Film):
Mitch har mistet sine forældre i et biluheld som barn og sin forlovede i et terrorangreb.
I et forsøg på at få hævn, melder han sig til CIA hvor han bliver trænet af veteranen Stan.
Sammen begynder de at opdage sammenhæng mellem tilsyneladende tilfældige angreb på både militær og civile - og bliver slynget ud i en mission for at stoppe starten på en ny krig i mellemøsten.
The Big Sick (Scanbox):
Det slår gnister, da Kumail møder Emily efter et standup show og det der egentlig skulle have været et engangsknald viser sig at være den ægte vare. Kumails pakistanske familie har dog andre planer for sønnens fremtidige giftermål.
Da Emily bliver ramt af en mystisk sygdom og indlagt på hospitalet, må Kumail håndtere mødet med hendes forældre, der bestemt ikke ser ham som den perfekte svigersøn. Totalt akavet og med alle odds mod sig kaster Kumail sig ind i kampen for at redde Emily og vinde forældrenes hjerter.