Tv-kendis holder foredrag i Sæby
SÆBY: Sæby Baptistkirke slår igen dørene op for et spændende foredrag.
Onsdag 11. november kommer forfatter og TV-vært Flemming Møldrup og fortæller om da han mødte Jesus - og om tro tvivl og transformation.
Et foredrag om det øjeblik, hvor Flemming Møldrup, midt i en sorg og kontroltab over tilværelsens ulidelige lethed, mødte en tilstedeværelse han ikke kunne forklare.
Flemming Møldrup er en alsidig herre med mange talenter.
Han er bedst kendt som livsstilsekspert i DR 1-programmet ”Kender du typen”, hvor han analyserer danskernes livsstil med en altid skarp omtale af hvordan, hvorfor og hvem, der indretter sig på forskellig vis og fortæller, hvem de er.
Med varme, humor og en smittende fortællerlyst tager Flemming Møldrup tilhørerne med på en rejse der fremkalder både smil og tårer.
Foredraget starter klokken 19 og dørene åbnes klokken 18.30.
Billet kan købes hos Torvets Kaffe & Chokolade i Sæby til 195 kroner.